At væve, en væver, væven … uddrag af noter undervejs
De første vævninger, sommer 2019
— At træde ind i væveværkstedet, ind i et erfaringsrum med et sprog, der skal læres. Min hjerne arbejder på højtryk for at forstå processen, mens jeg væver. I atelieret laver jeg tegninger ud fra det vævede, som en slags analytisk redskab til overvejelser om mønstre og bindinger. Væveprocessen er fundamentalt spændende, forførende. Tiden, timer, dage går, mens jeg væver flyder tankerne … eller en meditativ tankeløshed indfinder sig.
Forår 2021
— Der er corona og restriktioner, men vi
får adgang til væven. Som om væven hægter sig på tilstanden i samfundet, får også den en virus. Det udvikler sig til systematiske fejl i det vævede tekstil. Jeg tager mig selv i at tale til den, giver den pauser, forsøger at få menneske og maskine til at arbejde sammen. Starter f.eks. tidligt om morgenen, tænder væven og går i gang.
Ved frokosttid begynder fejlene. Et antal tråde fordelt over hele bredden vil væven kun løfte ikke sænke. Jeg lader det foregå et stykke tid og stopper så vævningen. Prøver at bruge fejlene, integrere dem i vævningen, bestemmer også hvornår det skal stoppe … væveprocessen er et samarbejde, både jeg og væven bestemmer udfaldet. Ulla interviewer mig om processen med den syge væv.
Sommer 2021
— Bevægelserne ved væven, den samtidige tænkning eller tankeløshed. At lægge tråd
til tråd. Kroppen bevæger sig, ben og arme driver skiftevis vævningen fremad. Hænder fører skytten, fødder trykker pedalen, skifte vis, skifter skellet, fra højre mod venstre, fra venstre mod højre. Tankerne lægger sig også i tråde, væves sammen med vævningen, kan være svære at adskille selvom jeg prøver. Den mekaniske lyd, rytmen, gentagelsen.
— Jeg tænker på Ragna Braase på SMK sidste år, på andre kunstnere der først sent
i livet eller efter døden bliver set af kunst institutionen. Jeg tænker på al den kunst der laves, alle de værker! Der går et skel mellem den anvendte og den frie kunst. Det vævede er faretruende tæt på kroppen. Man kunne beklæde en stol, man kunne bruge det som gardin, man kunne tage det på.
— Vindstille ved havnen. Jeg reder garn ud, der er filtret sammen i skytten, og vinder det op på en ny spole. Tænker på almuevævning mens jeg vælger farver til striber på mørk baggrund. Forestiller mig, at jeg væver et sengeforhæng … det skal være smukt at se på, skabe dekoration i rummet og skærme for lys i sengen.
— Filerne er som en mønsterbank, en lang række af grundindstillinger jeg fodrer vævens computer med. Jeg væver med uld, hør, bomuld og silke. Farver, garn og bindinger vælges. Væver samme fil med forskellige bindinger. Farveskiftene, søger variation
med spænding i. … Jeg er ikke væver, men jeg væver.
Mette Høyen, august 2021